stifinder_komdk_182012

Lær at bruge Stifinder i Windows 8

Der er mange ændringer i Windows 8 – og i Stifinder, som skal hjælpe os med at finde rundt i computerens filer. Lær, hvordan du finder rundt i Windows 8 her.

Stifinder er en af de dele af Windows, som vi bruger hele tiden, men ikke tænker over: Hver gang du åbner en mappe, er det Stifinder, der giver dig information om indholdet og værktøjerne til at arbejde med det. Det er også Stifinders kommandoer, du bruger, når du for eksempel højreklikker på et dokument og kopierer eller flytter det.

De mest gængse Stifinder-kommandoer fungerer på samme måde i Windows 8, som de gjorde i tidligere Windows-udgaver. Men selve Stifinder-vinduet har ændret udseende. Blandt andet er båndet med værktøjer, som vi kender det fra Word 2010, nu også dukket op her. Det har irriteret nogle brugere, men tag det blot roligt – vi viser dig, hvordan du fjerner det i Windows 8.

Udviklerne hos Microsoft har kigget på, hvordan helt almindelige brugere egentlig anvender Windows. Det viser sig, at selv om Stifinder indeholder over 200 forskellige kommandoer, så står under 10 af dem for mere end 80 procent af brugen. Påstanden om, at vi alle bruger Stifinder uden egentlig at åbne den, underbygges af, at over 70 procent af brugen sker fra højreklikmenuen, mere end 30 procent af kommandoerne aktiveres med tastaturgenveje, og kun omkring 10 procent foregår i et egentligt Stifinder-vindue. Et af Microsofts mål med Windows 8 har været at få de mest brugte kommandoer lagt forrest, men også at gøre det langt lettere at finde de omkring 90 andre smarte kommandoer, man bruger knap så tit. Vi gennemgår nogle af ændringerne i artiklen her.

Måske er du interesseret i ...