Windows8

Få fingrene i Windows 8

Microsoft ruller i øjeblikket deres prøve-version af Windows 8 ud til forbrugerne.

1. marts 2012

Hvis du er en af dem, som bare slet ikke kan vente med at få hænderne i det nyeste nye, så er der gode nyheder til dig. Microsoft har frigivet en gratis prøveversion af deres nyeste styresystem: Windows 8. Det betyder, at du kan prøve det nye system - ganske gratis.

Windows 8 minder meget om Windows 7 under overfladen. Den mest centrale af de nye funktioner er den nye Metro-menu, som også er det første du møder, når du starter det nye Windows op. Menuen er designet med henblik på de nye berøringsfølsomme skærme og alt-i-en computere.

Det er dog værd lige at tage forbehold for, at det er en prøve-version, og altså ikke den færdigudviklede Windows 8 pakke - endnu. Vær desuden opmærksom på, at det kræver en hvis grad af computerkundskaber at installere nye styresystemer.

Styresystemet er det mest grundlæggende i computeren. Og da der er tale om en prøveversion, anbefaler vi, at du installerer styresystemet på en gammel maskine - eller én du ikke så bruger så ofte - hvis du ikke er vant til at installere styresystemer, men gerne vil afprøve det.

Hent Windows 8 her

Måske er du interesseret i ...