Del komdk 122015

Del filer og printere i Windows 8

I Windows 8 kan du nemt dele både filer og hjemmets printer, så begge dele er tilgængelige fra alle dine computere.

Hvis du ejer en trådløs router, så har du de facto et hjemmenetværk mellem dine pc'er, tablets og telefoner - så længe alle enhederne er koblet på samme netværk. Det betyder, at du kan slippe for at flytte filer frem og tilbage mellem pc'er på en USB-nøgle eller via mails - i stedet kan du gøre dine filer tilgængelige på hjemmetværket, så alle i hjemmet har adgang til dem. Det er fx smart, hvis du gerne vil kunne se dine feriebilleder på både mobil og pc.

I Windows 8 kan du aktivere en delt mappe, som kan gøres tilgængelig for andre enheder på netværket. Hvis noget skal kunne hentes fra en anden pc, skal du blot kopiere filen til denne mappe. På samme vis kan du dele den printer, der er tilslutte din Windows 8-computer, så alle pc'er i hjemmet kan udskrive fra den trådløst.

Man har kunnet dele filer og printer i adskillige Windows-versioner, men i Windows 8 er vejen til at dele filerne blevet ændret, så det er langt mere sikkert - men desværre også lidt mere besværligt. I denne artikel viser vi dig hele vejen til mål, så du kan dele alt fra Windows 8.

Måske er du interesseret i ...