Windows logo

Windows retter uheldig opdatering

Har du haft problemer med Windows efter den seneste opdatering? Se her, hvad du skal gøre.

13. november 2015

Mange Windows-brugere har oplevet problemer med login og Outlook efter at have installeret den seneste opdatering til styresystemet. Microsoft har nu udsendt en opdatering, der skulle rette problemet.

Fejlen har haft betydning for brugere af Windows 7, 8, 8.1 og en række Windows Server-versioner, men tilsyneladende ikke alle. Microsoft anbefaler alligevel alle at afinstallere opdateringen fra i tirsdags og installere den nyeste opdatering i stedet.

For at afinstallere opdateringen skal du åbne Windows Update. Klik på Vis opdateringsoversigt. Klik på Installerede opdateringer. Skriv KB3097877 i søgefeltet. Højreklik på opdateringen og klik på Fjern og herefter Ja. Genstart herefter computeren og installer den seneste opdatering.

Måske er du interesseret i ...