Windows10 baggrund

Windows 10 udløser erstatning

Microsoft er blevet dømt til at betale 10.000 dollars for tabt arbejdsfortjeneste på grund af en Windows 10-opdatering.

29. juni 2016

Amerikanske Teri Goldstein har netop fået 10.000 dollars i erstatning, efter hun fik rettens ord for, at hendes computer downloadede og installerede Microsofts gratis opgradering til Windows 10 – imod hendes vilje.

Opdateringen fik, ifølge Teri Goldstein, hendes computer til at blive langsom og endda lukke uprovokeret ned. I sidste ende var hun nødt til at købe en helt ny computer, for at kunne udføre sit arbejde. Derfor sagsøgte hun Microsoft for tabt arbejdsfortjeneste.

Kort efter lanceringen af Windows 10 blev styresystemet efter sigende tvangsinstalleret på en række Windows-computere. Microsoft menes dog at have rettet fejlen, så alle nu skal godkende installationen, før den sker.

Microsoft: Skift gratis tilbage til Windows 7 eller 8

Microsoft selv bemærker, at brugere, der ikke er tilfredse med Windows 10 kan skifte tilbage til deres tidligere styresystem, Windows 7 eller 8, inden for en måned.

Windows 10 er gratis indtil 29. juli, hvis du har en computer med Windows 7, 8 eller 8.1 installeret.

## > Læs alt om Windows 10 her

Måske er du interesseret i ...