Bærbar computer på skrivebord

Der er en ny udgave af Windows på vej.

© Shutterstock

Microsoft afslører nyt styresystem

Der er en ny og mere simpel version af Windows på vej, som skal gøre din computer mere effektiv. Den er klar til sommer.

3. maj 2017 af Mikkel Jacobsen

Microsoft vil have Windows 10 ind i klasselokaler verden over, og derfor har de netop præsentet Windows 10 S, der er specielt designet til at gøre det nemt for lærere og elever at samarbejde om undervisningen.

Windows med fokus på skolen

Windows 10 S er en mere simpel udgave af Windows 10, der kan køre alle Microsofts programmer og gå på internettet med browseren Edge.

Derudover kører Windows 10 S kun programmer, der er tilgængelige i Windows Store. Funktioner er dermed barberet ned, så computere med systemet kan køre hurtigt og effektivt.

Der er altså tale om et styresystem, der er skabt til at skabe fuld koncentration om skolearbejdet. Med funktionen Teams kan lærere, elever og skoleledelse kommunikere om opgaver, skemaer og andre vigtige ting i forbindelse med skoledagen.

Udkommer til sommer

Windows 10 S bliver tilgængeligt til sommer, hvor det vil være installeret på Microsofts egen nye Surface Laptop, og en række nye billige, skolevenlige computere fra blandt andre Acer, Asus og Dell. 

Microsoft smider også Minecraft: Education Edition og Office-pakken med i købet.

Du kan se et sammendrag af præsentationen her:

Måske er du interesseret i ...