Windows10sgu

Windows 10 installeret 100 millioner gange

Ifølge de seneste estimater er brugerne stadig vilde efter at få fingrene i Windows 10: 100 millioner gange er styresystemet blevet installeret.

Windows 10 er en rygende succes. Efter kun to måneder har det gratis styresystem tilsyneladende nået, hvad der tog Windows 8 et halvt år: 100 millioner installationer.

Microsoft fortalte for en måned siden, at 75 millioner computere nu havde Windows 10 installeret, men ifølge internetmagasinet Petri.com har de altså rundet de 100. Dermed er Windows 10 også godt i gang med at indhente Windows 8, der menes at være installeret på cirka 200 millioner enheder.

Ifølge Microsoft er deres mål at Windows 10 skal være installeret på én milliard computere indenfor de næste tre år. Det mål vil de kunne nå, hvis styresystemet fortsat bliver installeret på 25 millioner computere hver måned.

Interessen for Windows 10 kan blive ekstra stor i løbet af oktober, hvor det forventes at Microsoft præsenterer deres nye Surface 4 Pro.

>Sådan henter du Windows 10 på dansk ganske gratis

Måske er du interesseret i ...