Windows10

Windows 10 installerer automatisk

Ny opdatering kan gøre, at Windows 10 bliver installeret automatisk på computere med Windows 7 og 8.1.

Den 1. februar gjorde Microsoft Windows 10-opgraderingen til en ”anbefalet” opdatering i Windows Update til Windows 7 og 8.1. Det kan betyde, at brugere af de to ældre styresystemer automatisk vil få Windows 10 installeret.

Har du slået ”automatiske opdateringer” til i Windows Update, som mange har, vil din pc nemlig automatisk downloade og installere alle ”anbefalede” opdateringer. Du bliver dog stadig spurgt, om du vil begynde installationen af Windows 10. Hvis du ikke vil have Windows 10 installeret, skal du blot svare "Nej" til opdateringen.

Er du alligevel kommet til at opgradere til Windows 10, uden at det var meningen, skal du huske at du kan skifte tilbage til dit tidligere styresystem, bare du gør det inden 30 dage.

Microsoft annoncerede allerede i oktober sidste år, at de ville gøre Windows 10-opgraderingen til en anbefalet opdatering i staten af 2016. Skridtet er endnu et led i Microsofts strategi for at sikre, at Windows 10 er installeret på en milliard pc’er inden for tre år.

>Alt om Windows 10 kan du finde her

Måske er du interesseret i ...