Window10FFS

Windows 10 er det sidste Windows

Microsoft har netop afsløret, at der ikke vil komme nye versioner af Windows fremover. I fremtiden vil Microsofts medarbejdere kun udvikle Windows 10.

8. maj 2015

Du skal ikke vente at se Windows 11 på gaden om et par år. Ifølge Microsofts udvikler Jerry Nixon er Windows 10 den sidste version af Windows, og hans udtalelse bekræftes af en talsmand i bladet The Verge. Talsmanden udelukker ikke, at der kan komme en ny version på et tidspunkt, men der arbejdes ikke på en, som det ser ud nu.

I fremtiden vil Microsoft udgive mindre opdateringer oftere i stedet for at lave en helt ny version af Windows. Det betyder, at Windows 10 vil være i løbende udvikling og derfor har en længere levetid.

Med Windows 10 er det netop blevet nemmere at opdatere de enkelte dele uafhængigt af hinanden, da styresystemet er mere komponentbaseret, så man fx kan lave en ny startmenu uden at skulle lave en helt nu version af Windows.

Opdateringer til Windows vil fortsat komme jævnligt, og ændringer vil blive indarbejdet i styresystemet, efterhånden som de kommer i stedet for at ændre hele systemet med én stor, ny version.

Microsoft har allerede annonceret, at der kommer en større opdatering til Windows 10 i 2016, som går under kodenavnet ”Windows Redstone” – men det er stadig Windows 10.

Læs flere nyheder om det kommende Windows 10 her

Måske er du interesseret i ...