Tjek på computersikkerhed i Windows 10

Nu kan du tjekke, om din computer understøtter samtlige sikkerhedsfunktioner i Windows 10.

© Shutterstock

Tjek om din computer er sikker i Windows 10

Ved du egentligt, hvor sikker din computer er? Microsoft har frigivet en tjekliste, så du selv kan tjekke, om din computer fuldt ud understøtter sikkerhedsfunktionerne i den nyeste opdatering af Windows 10, Fall Creators Update.

21. november 2017 af Mathias Alsted Lund Flinck

En forholdsvis ny processor, et 64-bit styresystem og en god portion hukommelse. 

Det er blandt de krav, som din computer skal leve op til, hvis du vil sikre den bedst muligt, når du skifter til Windows 10 Fall Creators Update.

Kravene er en del af et større dokument, som Microsoft har frigivet i kølvandet på den nyeste store opdatering til Windows 10. 

Dokumentet fortæller nøje, hvilke komponenter din computer skal råde over, hvis du skal have det maksimale ud af sikkerhedsfunktionerne, der kommer med opdateringen.

 > Læs alt om Windows 10 her

Lever din computer op til Windows 10-kravene?

Her følger et udvalg af de mange krav, som Microsoft stiller til din pc, og hvordan du tjekker det:

Din computer skal have en 7. generations processor fra enten Intel eller AMD, 8 GB RAM, et 64-bit styresytem. Alt dette tjekker du ved at åbne Stifinder, højreklikke på Denne computer og vælge Egenskaber

Det første tal i processorens modelnummer angiver, hvilken generation der er tale om. Eksempelvis er en Intel i7-3770-processor en 3. generations processor.

Du skal køre en firmware, der implementerer UEFI version 2.4 eller nyere, hvilket du kan tjekke ved at trykke på Windows-tast + R, indtaste msinfo32 og tjekke, om der står UEFI ud for BIOS-tilstand og et tal højere end 2.4 ud for SMBIOS-version

Du kan læse alle kravene her...

Læs mere om Windows 10: Sådan bekæmper du ransomware

Måske er du interesseret i ...