Du kender sikkert denne startmenu, men der findes også en hemmelige udgave af den.

© Shutterstock

Smart tip: Skyd genvej til dine vigtigste indstillinger i Windows 10

Den klassiske startmenu i Windows er de fleste brugere vel kendt, men vidste du, at Windows-logoet i i nederste venstre hjørne gemmer på en hemmelig menu?

9. april 2018 af Mathias Alsted Lund Flinck

Ét klik med den højre musestast frem for den venstre er alt, det kræver, for at åbne den hemmelige startmenu i Windows. Før blot markøren ned til Windows-logoet i nederste venstre hjørne og klik så med højre musetast, og vupti, så dukker en smart menu op.

Med den slipper du for at klikke dig gennem adskillige menuer og indstillinger for at finde nogle af de vigtigste Windows-indstillinger. Du kan eksempelvis skyde genvej til Enhedshåndtering, hvor du kan opdatere drivere til et trådløst tastatur eller en mus uden kabel. 

Det er også en genvej til Strømstyring, hvor der er mulighed for at presse flere timer ud af batteriet på din pc eller Powershell/Kommandoprompt, hvor du kan foretage justeringer af de dybereliggende Windows-indstillinger.

Læs alt om Windows 10 her

En hurtig tastaturgenvej i Windows 10

Hvis du vil være særligt effektiv, kan du slippe helt uden museklik og åbne menuen ved at trykke på "Windows-tasten" og "X" samtidig. Af samme årsag bliver menuen også populært kaldt Win+X-menuen.

Menuen indeholder som standard en god portion væsentlige værktøjer, som du måske ikke har brug for hver eneste dag, men som er særligt nyttige at kende til, når du skal løse problemer i styresystemet.

Skræddersy Windows 10-menuen til dine behov

Det er muligt at skræddersy menuen ved at tilføje dine yndlingsindstillinger, fjerne overflødige punkter og arrangere menuens mange punkter. Det kan du gøre med det smarte program Win+X Editor. I Komputer for Alle blad nummer 6/2018 kan du læse en vejledning til programmet, hvor vi viser dig, hvordan du tilpasser menuen til dine behov.

Hvis du tegner abonnement nu, kan du læse artiklen og de seneste 10 numre af bladet med det samme på dine mobil eller tablet med magasin-app'en Wype.

Som abonnent får du også adgang til vores Fordelszone, som indeholder mere end 300 gode og gennemtestede programmer til din computer.

Du finder også links til download af Win+X Editor samt guiden fra bladet i Fordelszonen (kun for abonnenter). 

Måske er du interesseret i ...