windows store logo 2

Sådan bruger du Windows Store

Det er let at finde masser af gratis programmer med Microsofts butik.

4. november 2016 af Mikkel Jacobsen

En af de bedste ting ved pc'en har altid været, at den er så åben for alverdens forskellige programmer. Hvis du kan tænke dig til noget, du mangler på din pc, så er der højst sandsynligt nogen, der har skabt et program, som dækker det behov.

Med Windows 10 indførte Microsoft for alvor Windows Store, som kort og godt kan beskrives som en genvej til de programmer, du før i tiden skulle gennemsøge internettet for at få fat i. Windows Store er stadig ny, og udvalget af spil og programmer er endnu ikke overvældende, men det er noget, der nok skal ændre sig i takt med at folk vænner sig til at bruge den.

Nogle programmer koster penge, men der er også et stort udvalg af gratis ting.

Du finder Windows Store i din Startmenu.

1. Sådan ser butikken ud, når du har åbnet den. Du kan bruge søgefeltet i øverste højre hjørne eller gå på opdagelse i forskellige kategorier.

windows store pic 1

2. Her har vi fundet DR TV-appen som et eksempel. Du kan læse beskrivelser og systemkrav for at sikre, at et program er noget for dig og din computer. Klik på Hent for at installere en app.

windows store pic 2

3. Installerede apps dukker op i Startmenuen ligesom alle andre programmer. Klik på logoet for at åbne din nye app.

windows store pic 3

4. Sådan ser DR TV-appen ud. Den fungerer stort set lige som den, DR bruger på sin hjemmeside, men kører på denne måde i sit helt eget vindue.

windows store pic 4

Måske er du interesseret i ...