Ny Windows 10-opdatering kommer i april

Det er snart tid til endnu flere forbedringer af Microsofts styresystem.

3. januar 2017 af Mikkel Jacobsen

Ifølge hjemmesiden for Windows-entusiaster MSpoweruser.com er Microsoft ved at lægge sidste hånd på den næste store opdatering til Windows 10, og Creators Update, som opdateringen hedder, bliver klar i april.

Creators Update indeholder blandt andet en splinterny 3d-version af tegneprogrammet Paint, helt nye chatmuligheder, et musikprogram, hvor du selv kan komponere, forbedringer af Edge-browseren og understøttelse af Virtual Reality.

Vi har tidligere skrevet om Paint 3D her.

Der er ingen konkret dato for udgivelsen, og for at sikre at alt virker efter hensigten, har store Windows-opdateringer det også med at blive tilgængelige for en begrænset mængde brugere ad gangen på ikke fastlagte tidspunkter.

For de utålmodige plejer det heldigvis at være muligt at opdatere manuelt fra første sekund. Vi skal nok være på pletten med en vejledning til den tid.

Har du endnu ikke Windows 10? Det er stadig gratis at opgradere til Windows 10, hvis du benytter dig af linket på Microsofts side for Øget tilgængelighed, for der er ingen kontrol med, om du rent faktisk benytter dig af Øget tilgængelighed til hverdag. Du skal blot have din nøgle til Windows 7 eller 8 ved hånden.

Måske er du interesseret i ...