Linux i Windows 10

Nu kan du køre Linux i Windows 10

Med den store opdatering til Windows 10 - Anniversary Update - er der kommet en ny og noget overraskende funktion i Windows 10: Nu kan du køre Linux-programmer direkte på din Windows-pc.

19. august 2016

Windows 10 - nu med Linux!

De tre store styresystemer til verdens computere hedder som bekendt Windows, Apple OSX og Linux, og de plejer traditionelt ikke at have meget med hinanden at gøre. Derfor er det overraskende, at Microsoft med den nye og store opdatering til Windows 10 har gjort det muligt at afvikle Linux-programmer direkte i Windows.

Den nye mulighed er selvfølgelig brugbar for et fåtal af Windows 10-ejere, men hører du til dem, der også bruger Linux ved siden af din Windows-pc, kan du nu nøjes med at bruge computeren med Windows 10 til det hele. Det kræver blot en 64 bit udgave af Windows 10, som du har opdateret til den nye Anniversary Update.

Den nye mulighed kan lade sig gøre takket være funktionen Windows Subsystem for Linux (WSL), som er et kommandolinjeværktøj, der er leveret af Linux-varianten Ubuntu.

Sådan får du Linux-kommandolinjen frem i Windows 10

1: Hent Windows 10 opdateringen ved at følge linket her i bunden.

2: Klik på startknappen i Windows og vælg Indstillinger. Vælg Opdatering og sikkerhed. Klik på Til udviklere i menuen til venstre. Markér nu Udviklertilstand.

3: Klik på startknappen og skriv Windowsfunktioner i søgefeltet. Klik på Slå Windowsfunktioner til og fra. I listen skal du vælge Windows Subsystem for Linux.

4: Genstart pc'en. Åbn nu den almindelige Kommandoprompt ved at skrive CMD i søgefeltet i startmenuen og klikke på Kommandoprompt. Her skal du skrive bash og trykke på Enter. Nu kan du afvikle Linux-programmer i kommandovinduet.

HENT WINDOWS 10 OPDATERINGEN HER!

Læs alle vores artikler om Windows 10

Måske er du interesseret i ...