Windows10

Microsoft presser på med Windows 10!

Nu installeres Windows 10, også selv om du lukker installationsvinduet.

25. maj 2016

Måske har du godkendt opgraderingen til Windows 10 helt uden, at du ved det. Microsofts seneste serie af pop-op-vinduer gør nemlig, at du siger ja til at opgradere dit styresystem, selvom du lukker vinduet ved at klikke på det røde kryds i øverste højre hjørne.

Nu kan du ikke sige NEJ til opdateringen I forbindelse med at Microsoft har gjort opgraderingen til en såkaldt anbefalet opdatering i Windows Update, har softwaregiganten nemlig fjernet muligheden for at vælge Nej tak. Du kan kun vælge ”Installer nu” eller ”Installer senere”. Vælger du bare at lukke vinduet, opfattes det altså også som en godkendelse.

Microsofts divisionschef i Danmark, Martin Thorning, påpeger dog, at du altid kan fortryde igen:

”Man modtager påmindelser og kan til enhver tid proaktivt slå anbefalet opdatering fra, eller fortryde og gå tilbage inden for 30 dage, hvis man ikke får en god oplevelse med Windows 10. Man kan også ringe til vores support hvis man har behov for hjælp,” siger han.

Windows 10 koster snart penge Softwareproducenten Microsoft satser hårdt på, at få så mange brugere af Windows 7 og 8 som muligt til at skifte til Windows 10, imens det stadig er gratis at opgradere. Tilbuddet om gratis opdatering slutter d. 29/7 2016. Herefter koster Windows 10 Home 999,99 kroner.

Bruger du Windows 7 eller 8/8.1, og vil du af den ene eller den anden årsag ikke opgradere til Windows 10, så kan du hente programmet Never10, der helt forhindrer opdateringen. Hent Never10 i Fordelszonen HER

Læs alt om Windows 10 her

Måske er du interesseret i ...