Marisa Rogers fra Microsoft fortæller, at Windows 10-brugerne er glade for privatlivsindstillingerne i styresystemet.

Marisa Rogers fra Microsoft fortæller, at Windows 10-brugerne er glade for privatlivsindstillingerne i styresystemet.

Microsoft: Brugerne elsker at aflevere Windows 10-data

Siden lanceringen af Windows 10 har Microsoft mødt massiv kritik for firmaets indsamling af data fra de millioner af brugere. Men flertallet er faktisk tilfredse med dataindsamlingen, ifølge direktør.

10. august 2017 af Henning Dadkhah Rasmussen

Det kommer måske som en overraskelse for mange, men den meget omtalte og kritiserede indsamling af data og statistik fra millioner af Windows 10-brugere er faktisk meget vellidt af de fleste. 

Det fortæller Microsofts privatlivsdirektør, Marisa Rogers, i et blogindlæg på Microsofts hjemmeside.

Du kan selv læse hendes indlæg her.

Flertallet vælger fuld dataindsamling

Ifølge Marisa Rogers accepterer hele 71 procent af alle Windows 10 brugere den fulde indsamling af data - uden at ændre på standardindstillingerne. Det tolker firmaet som en accept og tilfredshed med Windows 10's standardindstillinger. 

Dermed indsamles data med statistik fra blandt andet browseren, apps og brugen af tilsluttet udstyr, og ifølge Microsoft anvendes disse data til at rette fejl og gøre Windows 10 endnu bedre.

Læs selv Marisa Rogers blogindlæg her.

Hvis du gerne vil slå funktionen fra, kan du læse med her.

Måske er du interesseret i ...