16 dårlige vaner du skal droppe


Luk computeren om 30 minutter med smart genvej i Windows 10

Det er en dårlig vane at lade computeren stå tændt, men med en smart genvej kan du lukke pc'en om eksempelvis 30 minutter.

21. marts 2017 af Christian Slot

Du kender måske problemet. Klokken er mange, og du er i færd med at downloade en stor fil. Du skal til køjs og lader derfor din pc stå tændt hele natten.

Eller også er du bare typen, der lader din computer stå tændt dagen lang – uden at skænke helbreddet på dit udstyr eller elregningen en tanke.

For at få bugt med den dårlige vane kan du oprette en genvej på Skrivebordet, der automatisk lukker Windows 10 ned efter et bestemt antal sekunder. 

Du kan samtidig lave en genvej der annullerer nedlukningen, hvis den er aktiveret.

Her får du tre smarte genveje:

1. Luk computeren om 30 min

  1. Højreklik på Skrivebordet, tryk ny og ”Genvej”
  2. I ”Angiv hvor elementet er placeret” skriver du: shutdown -s -t 1800. Tryk "Næste" 
    OBS: Tallet 1800 angiver antal sekunder til lukningen påbegyndes
  3.  Angiv et navn. Eksempelvis: ”Luk om 30 minutter”.

2. Afbryd nedlukning

  1. Opret en Genvej
  2. I ”Angiv hvor elementet er placeret” skriver du: shutdown.exe –a
  3. Angiv et navn. Eksempelvis: ”Afbryd nedlukning”

3. Skift ikonet

  1. Højreklik på din nye genvej
  2. Tryk på "Egenskaber"
  3. Vælg "Skift Ikon" og vælg et nyt ikon. Tryk "Ok".

Når du har lavet de to genveje, kan du placere dem et sted på Skrivebordet, i Proceslinjen eller i Startmenuen. 

Nu kan du med ét klik lukke computeren om 30 minutter. Og fortryder du, så klikker du blot på "Afbryd nedlukning".

Du kan læse meget mere om smarte genveje og dårlige computervaner, du skal droppe i Komputer for alle 8/2017.

Hvis du tegner abonnement nu, kan du læse historien med det samme på dine mobil eller tablet med app'en Wype. Her kan du også læse de seneste 10 numre af bladet. 

Måske er du interesseret i ...