Creators Update Paint 3D

En af de store nyheder er Paint 3D.

© Microsoft

Hent Windows Creators Update før lanceringen på tirsdag

Hvis du ikke kan vente til på tirsdag den 11. april, kan du få fingre i den nye store opgradering til Windows 10 allerede nu.

6. april 2017 af Mikkel Jacobsen

Vi har i de seneste måneder skrevet meget om den spændende nye Creators Update til Windows 10, og nu er den lige ved at være klar. 

I sidste uge løftede Microsoft endelig sløret for, at opdateringen er ude på tirsdag den 11. april.

Men hvis du er utålmodig, behøver du faktisk ikke at vente. Opdateringen er nemlig allerede nu tilgængelig gennem Microsofts hjemmeside. 

Sådan installerer du Creators Update

Du skal blot hente opdateringsassistenten og følge vejledningen. Så er du godt i gang.

Installationen tager 20-40 minutter.

Opdateringen har været tilgængelig for medlemmer af Windows Insider i et stykke tid, hvor den er blevet godt og grundigt testet igennem. 

Creators Update burde være ganske stabil på nuværende tidspunkt, men regn alligevel med at Microsoft forbedrer den yderligere med flere opdateringer i dagene frem til 11. april.

Måske er du interesseret i ...