Windows 10 Opdateringsassistent

Gratisprogram fra Microsoft gør det muligt at tjekke, om du har den nyeste version af Windows 10. 

© Shutterstock

Hent den seneste udgave af Windows 10

Med et gratis værktøj fra Microsoft kan du nemt hente den seneste opdatering af Windows 10 - når det passer dig.

7. februar 2018 af Henning Dadkhah Rasmussen

Selvom automatiske opdateringer altid er aktiveret i Windows 10, kan du ikke være sikker på at din pc er opdateret med den seneste udgave af styresystemet. 

Det skyldes, at der ofte er problemer med opdateringstjenesten i Windows, så din pc aldrig får de nyeste opdateringer. Der findes dog en løsning.

> Læs flere nyheder, tips og tricks til Windows 10 her

Sådan henter du den seneste udgave af Windows 10

Med det smarte værktøj Windows Opdateringsassistent kan du selv sikre, at din pc får den seneste udgave af Windows 10, der hedder Fall Creators Update.

Programmet er lige til at gå til: Når du starter det, går det selv i gang med at tjekke, om der findes en ny opdatering til din pc og om din computer er kompatibel med opdateringen. 

Er det tilfældet, begynder programmet at hente de cirka 3,5 GB, som de store opdateringer fylder. Herefter installeres opdateringen.

Windows 10 Opdateringsassistent - Sådan henter du den seneste udgave af Windows 10

Windows 10 Opdateringsassistent sørger for, at din pc er opdateret med den nyeste version af Windows 10.

> Læs alt om Windows 10 her

Tjek selv, om din pc er opdateret

Selvom du måske tror, at din egen pc er helt opdateret, anbefaler vi at du kører programmet og lader det tjekke, om din computer nu også er så opdateret, som du tror.

Du kan hente det smarte værktøj i Fordelszonen her. Her finder du også en udførlig trin-for-trin-guider, som leder dig gennem hele processen. (Kun for abonneneter)

Du skal regne med, at det tager et par timer at hente og installere Fall Creators Update.

Få styr på sikkerheden med et abonnement på Komputer for alle. Som abonnent får du adgang til over 300 sikre og gennemtestede programmer til din computer og smartphone.

Lige nu kan du prøve et nummer af Komputer for alle og fuld adgang til Fordelszonen for kun 29 kroner. 

Måske er du interesseret i ...