Spring Creators Update. Redstone 4. Blue Screen

Garder dig mod blå skærm i forbindelse med den næste opdatering af Windows 10.

© Shutterstock

Gør pc'en klar til næste Windows 10-opdatering

Næste udgave af Windows er på vej. Men systemet har resulteret i den frygtede blå skærm hos flere testere. Gør din pc klar til opdateringen, så du ikke løber nogen risiko

25. april 2018 af Steffen Nielsen

Cirka hvert halve år kommer Microsoft med en større opdatering af Windows, og inden længe skal du igen igang med at opdatere Windows igen. 

Den næste store opdatering af Windows 10, Spring Creators Update, er nemlig på vej. Langsomt, men sikkert. I flere omgange er opdateringen nemlig blevet udskudt og den ventes nu klar i begyndelsen af maj.

Forsinkelser skyldes, at flere af Microsofts testere af systemet har oplevet den frygtede blå skærm (Blue Screen of Death) i forbindelse med testningen. 

Noget kunne godt tyde på, at den nye version er knap så driftsikker som den nuværende. 

Der er altid en risiko forbundet med opdateringer, men risikoen er måske ekstra stor denne gang.

Gør pc'en klar til Windows 10-opdatering

Derfor giver det god mening at sikre din pc, før du opdaterer Windows 10. Hvilket du naturligvis bør gøre som ansvarlig Windows-bruger. 

Bemærk, at du ikke behøver gøre noget aktivt for at få den nye opdatering. Du får automatisk en popup-besked, når den nye Windows 10-opdatering er klar til din computer.

Her er Komputer for alles 3 råd til at forberede dig.

1. Tag backup inden Windows 10-opdateringen

Vi anbefaler, at du tager backup af dine filer, får du går i gang med at installere opdateringen. 

Et godt program til formålet er Easeus Todo Backup Free, som du finder i vores Fordelszone.

Husk, at du som abonnent på Komputer for alle få 50 GB gratis backup som en del af dit abonnement. Se hvordan, du bruger det her.

2. Opret et gendannelsespunkt

Inden opdateringen kan du oprette et gendannelsespunkt i Windows. Det gør det muligt for dig at skrue tiden tilbage til før opdateringen.


  1. Skriv Opret et gendannelsespunkt i søgefeltet, og klik på linket.
  2. Marker systemdrevet (C-drevet), og klik på Konfigurer
  3. Vælg Slå Systembeskyttelse til fulgt af Anvend og OK.
  4. Klik på Opret, og følg anvisningerne. Du vender tilbage til samme indstillingsvindue, når du vil genskabe systemet.

3. Find licenskoderne til dine programmer

Windows kan ofte nulstilles, men det betyder måske, at du må geninstallere dine programmer. 

Derfor er det en god ide at få styr til licenskoder til dit software, før du opdaterer. Brug fx programmet Magical Jelly Bean Finder, som du finder i Fordelszonen (kun for abonnenter).

> Lige nu kan du prøve et nummer af Komputer for alle med fuld adgang til Fordelszonen og mere end 300 sikre og gennemtestede programmer til din computer for kun 29 kroner. Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...