Indstil privatlivsindstillinger, når du har installeret Creators Update til Windows 10.

Opdateringen Creators Update ruller dine privatlivsindstillinger tilbage.

Få styr på sikkerheden efter Windows 10-opdatering

Har du installeret Creators Update til Windows 10? Så skal du straks gå dine privatlivsindstillinger efter i sømmene. Her er de 4 trin vi anbefaler, du tjekker.

19. april 2017 af Steffen Nielsen

Med den store opdatering Creators Update til Windows 10, som netop er udkommet, bliver dine privatlivsindstillinger nulstillet. Det betyder, at Microsoft kan indsamle data om din færden i Windows.

Det er i høj grad en smagssag, hvor meget af dit privatliv, du vil dele med Microsoft og deres samarbejdspartnere, men her følger vores anbefalinger til privatlivsindstillingerne.

Du finder privatlivsindstilingerne i Windows 10 ved at vælge Indstillinger fulgt af Beskyttelse af Personlige Indstilinger. 

De forskellige indstililnger er fordelt på en stribe menuer. Her gennemgår vi de fire vigtigste:

1. Menuen "Generelt"

Her bør du slå punktet Lad apps bruge annonce-id'et... fra, hvis du ikke ønsker, at annoncører skal modtage og benytte oplysninger om din færden på nettet.

© Windows 10

2. Menuen "Placering"

Her skal du vælge Skift ud for Placering af denne enhed er slået til og følge anvisningerne, hvis du ikke ønsker, at Microsoft med flere skal kende din pc's placering.

© Windows 10

3. Menuen "Kamera"

Frygter du, at nogen kigger med, når du bruger web-kameraet. Så overvej at slå punktet Lad apps bruge mit kameras hardware fra.

© Windows 10

4. Menuen "Tale, håndskrift og indtastning"

Dine tastetryk ved pc'en, fx i browseren Edge, registereres og sendes til Microsoft. Med mindre du vælger Slå taletjenester og indtastningsforslag fra.

© Windows 10

Måske er du interesseret i ...