Windows 10 startmenu

Få programmer til at starte automatisk med Windows 10

I tidligere Windows-udgaver kunne man få programmer til at starte automatisk ved at placere dem i mappen Start. Men hvordan gør man i Windows 10, spørger en læser.

7. februar 2018 af Henning Dadkhah Rasmussen

I tidligere udgaver af styresystemet Windows fandtes der en mappe med navnet Start, og den var særligt smart, fordi du kunne starte dine programmer automatisk med Windows ved at lægge deres genveje i denne mappe.

Kigger du i startmenuen i Windows 10, vil du bemærke, at mappen ikke længere findes. 

Det har fået en læser til at skrive et indlæg på Spørg os Forum. Læseren med brugernavnet Zasso spørger kort og godt, hvordan han igen kan sætte sine programmer til at starte automatisk sammen med Windows. Du kan læse hele spørgsmålet her.

Sådan finder du Start-mappen

Heldigvis er funktionen ikke forsvundet fra Windows 10 - den er bare godt skjult. 

Læseren frygter, at løsningen kræver indgriben i registreringsdatabasen, men her kan han og andre ånde lettet op. En simpel kommando bringer dig direkte ind i Start-mappen. 

Sådan gør du:

Tryk Windows-tast + R. Skriv shell:startup i tekstfeltet og tryk på Enter

Nu åbner mappen i Stifinder, og du kan ligesom i gamle dage trække genveje til de programmer, der skal starte automatisk, over i mappen. 

Næste gang du tænder pc'en, vil programmerne starte sammen med Windows.

Bliv klogere i vores debatforum

I Komputer for alles Spørg os-forum kan du læse andres it-relaterede spørgsmål og vores eksperters svar. Hvis du abonnerer på bladet, kan du også selv logge ind stille spørgsmål til vores eksperter døgnet rundt, og måske endda få andre læseres erfaringer med tilsvarende problemer.

Lige kan du få 2 numre af Komputer for alle og en ergonomisk mus til din pc for 59,50 kroner. Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...