iOS 8

Pas på ny iPhone-opdatering

Flere danske teleselskaber advarer mod at opdatere din iPhone med det nyeste styresystem, iOS 8, da en vigtig funktion forsvinder.

17. september 2014

Hvis du bruger omstillingsfunktionen på din iPhone rigtig meget, så bør du nok ikke opdatere til Apples nyeste styresystem iOS 8. Sådan lyder advarslen fra teleselskaberne TDC, Telmore, Fullrate og Yousee.

I det nye styresystem er der nemlig en fejl, der gør, at funktionen ikke virker på mobilnetværket.

Teleselskaberne har meldt fejlen til Apple, som har forsikret om, at fejlen vil blive rettet i den første opdatering til iOS 8. Der er endnu ingen klar dato på, hvornår systemet bliver opdateret, men et gæt lyder på, at opdateringen vil blive tilgængelig i oktober eller november.

Hvis du kan leve uden omstillingsfunktionen, kan du hente og opdatere til det nye styresystem fra d. 17. september.

Måske er du interesseret i ...