iPhone med iOS 11 og lavt batteri

Apples iOS 11 har fine, nye funktioner - desværre ser det skidt ud for batterilevetiden.

© Shutterstock

iOS 11 forkorter batterilevetiden på din iPhone

Mange har allerede opgraderet til den nyeste version af Apples styresystem iOS 11. Nu begynder nogle brugere at opleve en markant forringelse af batterilevetiden.

26. september 2017 af Peter Skovbjerg Jensen

iPhone-brugere har været hurtige til at tage det nye iOS 11-styresystem til sig. 

Desværre har det ikke været en god overgang for alle iPhone-brugere. For mens nogle bruger det nye styresystem uden problemer, oplever andre en væsentlig nedsættelse af batterilevetid.

Siden opdateringen har flere iPhone-ejere klaget højlydt på sociale medier over, at de føler at deres iPhone holder strøm kortere tid end førhen. Nu er deres påstand blevet bakket op af sikkerhedsfirmaet Wandera, der har tjekket strømforbruget hos enheder med deres program installeret.

Faktisk viser Wanderas undersøgelse en halvering af batterilevetiden på iOS sammenlignet med iOS 10.

Nyt iOS, nye problemer

Der er ofte påstande om dårligere batterilevetid, når der kommer et nyt iOS fra Apple, men denne gang er der altså data, der bakker op om påstanden. 

Ifølge Wandera skyldes dele af forringelsen nye funktioner, der kører i baggrunden.

Er du i tvivl om, hvor vidt dine apps fungerer med iOS 11, er der en let måde at tjekke det på her. 

Læs mere om iOS her

Hvad er løsningen på den dårlige batterilevetid?

Der er desværre ikke meget, du selv kan gøre for at løse problemet, hvis du er ramt. 

Wandera anbefaler, at du bruger strømbesparende tilstand og begrænser baggrundsprogrammer, indtil Apple selv udgiver en løsning til problemet.

Wandera fraråder desuden at du gendanner mobilen til iOS 10, da det for enhedens sikkerhed er bedst, at du bruger den nyeste opdatering.

Læs også: Få ekstra plads på din iPhone

Måske er du interesseret i ...