5 nyttige tips til din iPhone

Få ekstra plads på din iPhone

Et sært trick frigiver værdifuld hukommelse.

24. november 2016 af Mikkel Jacobsen

Hvis du akut mangler plads på din iPhone, har Lifehacker.com fundet et mærkeligt tip, som vi her viderebringer.

Du kan se din tilgængelige plads i Indstillinger -> Generelt -> Lagring og brug af iCloud.

Sådan gør du Du skal finde en app, som fylder mere, end du egentlig har plads til rådighed. En god app er spillet Hearthstone, som fylder næsten to gigabytes og er gratis.

Når du installerer appen, vil din telefon forsøge at skabe plads til den ved at rydde op i forskellige systemfiler. Stop installationen af appen, når den går i gang.

Gentag eventuelt tricket et par gange.

Da vi testede tricket, var der pludselig en ekstra gigabyte til rådighed på telefonen.

> Læs mere: Masser af nyt om iPhone