Microsoft hovedkvarter

Historien om Microsoft Windows

I denne uge er det sidste chance for gratis at opgradere til Windows 10 - her er historien om, hvad der kom før.

20. juli 2016 af Leif Jonasson

I november 2015 kunne Microsoft Windows fejre 30 års fødselsdag. Det fejrede vi på Komputer for alle ved at gennemgå programmets historie i bladet.

Siden artiklen udkom har Windows 10, der på udgivelsestidspunktet kun var få måneder gammelt, i stor stil overtaget hjemmecomputere verden over.

Fredag den 29. juli er det sidste chance for at opdatere gratis fra Windows 7 eller 8 til Windows 10.

I den anledning giver vi dig nu chancen for at læse om hele styresystemets lange historie fra Windows 1.0 fra 1985 til Windows 10 i 2015.

Klik dig igennem tidslinjen og gå i krig med historien nedenfor.

Vil du læse mere om Windows 10, kan du læse alle de historier vi har skrevet om styresystemet her og er du abonnent kan du læse vores E-bog om windows 10. Du kan også læse den lidt kortere historie om manden bag Microsoft og Windows, Bill Gates

God fornøjelse!

Tidslinje: Historien om Windows!

(Artiklen begynder efter tidslinjen)

Et revolutionerende styrestystem Den første udgave af Windows så dagens lys i 1985 og krævede en halv megabyte (512 KB) hukommelse og hele to diskettedrev.

Windows 1.0 blev dog ikke synderlig udbredt, forståeligt nok, for det var stadig kun de færreste private forundt at eje eller bruge en personlig computer (pc). Men revolutionen på pc-skærmen var en kendsgerning.

Nu kunne man sidde med en mus og flytte vinduer på skærmen, gøre dem større og mindre, og sidst, men ikke mindst, kunne man arbejde med flere programmer og have dem åbne på samme tid. Det kan for et yngre menneske lyde som en selvfølge, men indtil da foregik alting på en pc ved at skrive kommandoer, der typisk startede med tegnrække-følgen C:\ og blev efterfulgt af uendelige rækker med kryptiske filnavne og parametre.

Forretningen blomstrer To år senere er Windows stadig en luksus for de få, da den anden version af styresystemet, Windows 2.0, udsendes.

Nu kræver det en harddisk i maskinen, og der er kommet lidt mere spræl på farverne. I disse år begynder snesevis af softwareudvikle-re udenfor Microsofts rækker også at få øjnene op for det kæmpestore potentiale, der ligger i Windows, så de første pc-programmer designet til brug i Windows kan købes.

Gennembrud Sit virkelige folkelige gennembrud får Windows i begyndelsen af 1990’erne med Windows 3 og især varianterne 3.1 og 3.11.

Udviklingen af styresystemet går hånd i hånd med udviklingen af de processorer, der udgør pc’ens maskinrum, og her har chipfabrikanten Intel netop lanceret 386-processoren, der får Windows op at flyve.

Især hvis man har svimlende to eller fire MB ram (arbejdshukommelse) til sin rådighed, hvilket så langtfra er nogen selvfølge på det tidspunkt – det er kun omkring en tusindedel af, hvad en helt ordinær pc råder over i dag.

Og nu bliver det i øvrigt også en sportsgren for Windows-nørder at justere brugen af hhv. fysisk og virtuel hukommelse for at opnå den bedst mulige ydelse.

7-kabale og minestryger For almindelige brugere er det derimod nogle små spil, især 7-kabale og minestryger, de husker Windows 3.1 bedst for. I løbet af kun to år sælges der over 10 millioner Windows-pakker, både til virksomheder og private. Men populariteten har også sin velkendte skyggeside, for Windows piratkopieres i stor stil.

Det prøver Microsoft at forebygge ved at vedlægge certifikater og sætte klistermærker med kopi-sikrede hologrammer på emballagen. Det skal dog vise sig, at piraterne ikke lader sig skræmme nævneværdigt af den slags.

I 1993 supplerer Microsoft Windows-sortimentet med Windows NT, der er målrettet virksomheder og kommercielle brugere. NT er så længe undervejs fra udvikling til salg, at spøgefugle mener, at NT står for Not Today, Not Tomorrow (“ikke i dag og ikke i morgen”). Rent teknisk er NT et virkelig stort skridt fremad for Windows.

Startknappen kommer Verdens største rockband, The Rolling Stones, leverer fanfaren til den næste Windows-lancering i 1995: “You start me up,” vrænger Mick Jagger til bil-leder af en pc-skærm med en helt ny knap i nederste venstre hjørne.

Klikker man på startknappen, folder en menustruktur sig ud på skærmen, så man hurtigt kan finde og starte sine programmer eller fx vælge et dokument, man tidligere har arbejdet med.

Nyt fra Windows 95 er også den i dag så velkendte proceslinje, hvor alle kørende programmer er repræsenteret med deres navn og et ikon.

De første pc-brugere er i disse år begyndt at invadere internettet, og nu kan Windows også bruges sammen med et modem, hvoraf mange både kan bru-ges til at gå på nettet (og i øvrigt samtidig afskære husets telefon fra tale-opkald) og til at sende og modtage telefaxer via pc’en.

Windows går på nettet For de brugere, der er længst fremme i den digitale tidsalders sko, tilbyder Windows et lille program ved navn Microsoft Internet Mail and News, der både kan sende og modtage e-mail og udforske de mange nyhedsgrupper på nettet.

Og i 1996 kan man for første gang gå på World Wide Web med Internet Explorer, der leveres som en integreret del af Windows. Denne pakkeløsning fastholder Microsoft stædigt i mange år, indtil monopol-myndighederne i såvel USA og sene-re EU tvinger Microsoft til at slippe det faste greb om brugerne og gøre valget af internetbrowser mere frit.

Windows 95 er ikke just nogen opvisning i stabilitet. Det sker jævnligt, at pc’en pludselig går ned, og de fine farvestrålende vinduer afløses af en blå skærm med kryptiske meddelelser. Så er der kun én ting at gøre: Tryk, Ctrl, Alt og Del-tasterne ned samtidig – så genstarter pc’en. Og hvis ikke du fik gemt den tekst, du var i gang med, så må du hellere regne med at skulle starte helt forfra…

Det skal blive værre … Hvad den slags fortrædeligheder an-går, udgør Windows 98 ikke det store fremskridt, nærmest tværtimod, men det er ikke desto mindre den første version, der entydigt er målrettet mod private forbrugere.

Således lover reklamerne en såkaldt plug and play-funktion, som i teorien betyder, at man uden videre dikkedarer kan tilslutte en ny mus, en printer eller andet tilbehør, hvorefter pc’en nærmest af sig selv installerer hjælpeprogrammer – de såkaldte drivere – som skal få tilbehøret til at virke.

I virkelighedens verden er denne drøm først ved at være virkelighed i dag – 15 år og fire-fem generationer af Windows senere. Windows 98 får derfor ry for at være endnu mere drillesygt end sine forgængere, og Microsoft lancerer som mod-træk i rasende tempo både Windows ME og Windows 2000 Professional, hvoraf sidstnævnte rent teknisk er vel-fungerende, men aldrig når den store udbredelse blandt private pc-entusiaster.

Microsoft lancerer sin største succes Med udgangspunkt i den mere stabile Windows 2000-kode og med efterhånden en del ridser i lakken på grund af manglende stabilitet og brugervenlighed satser Microsoft allerede i 2001 på et helt nyt produkt:

Det udvikles under kodenavnet “Whistler” og lanceres i en kæmpe reklamekampagne som Windows XP.

Heldigvis sætter XP omsider nye standarder for, hvor længe pc’en kan fungere uden afbrydelser i form af et systemnedbrud. Og med sin enorme udbredelse må Windows XP betragtes som en succes, der bliver svær at slå nogensinde.

Selv den dag i dag kører omkring 15 pct. af alle verdens pc’er med Windows XP, selv om producenten Microsoft for længst har lukket og slukket for op-dateringer af systemet.

Det skal dog retfærdigvis tilføjes, at XP i Europa og USA er ved at være en sjælden gæst på maskinerne, men i andre dele af verden kører det ufortrødent videre på millioner af pc’er.

Oprør blandt brugerne Hvor Windows XP står tilbage som en virkelig succeshistorie, er minderne om Windows Vista, der kommer i butikkerne fem år senere, noget mere blandede. Vista udkommer i en lang række udgaver – fra Home Basic til Ultimate – og det gør indkøbet meget mere uoverskueligt end nødvendigt.

Der er masser af nyheder i styresystemet, men mest iøjnefaldende er, at fx menubjælker og proceslinjen kan gøres gennemsigtige. Teknisk avanceret måske, men kønt er det ikke at se på.

Nyt er også en avanceret kontrol med pc’ens brugerkonti, som ud fra et sikkerhedssynspunkt sikkert er et fremskridt, men i virkeligheden driver mange brugere til vanvid, fordi man hele tiden skal bekræfte og genbekræfte, at man gerne vil installere et program, ændre en indstilling osv.

Desuden har Microsoft indført en regel om, at drivere - hjælpeprogrammer - til udstyr, man kobler til sin pc, skal være digitalt signerede og godkendt af Microsoft for at kunne blive installeret.

Nødvendigt måske, men ikke særlig smart.

Hos nogle pc-brugere er der tilmed modvilje imod, at Windows Vista benytter sig af avanceret kopibeskyttelse (DRM) i et forsøg på at komme den udbredte piratkopiering til livs.

Prøv det gratis! Hvad enten det var erfaringerne fra denne lancering eller andre mere praktiske motiver, der lå bag, så ændrede Microsoft sin taktik radikalt ved lanceringen af næste generation Windows.

Den 9. januar 2009 begyndte millioner af pc-brugere at downloade en såkaldt beta-udgave eller prøve-version af det helt nye Windows 7 for selv at kunne teste systemet og give tilbagemeldinger til Microsoft. Ideen var, at producenten således kunne rette alle de fejl, der måtte opstå på brugernes pc’er, inden den endelige udgave af systemet blev sat til salg 10 måneder senere.

Måske var bagtanken også, at havde man først smagt de søde frugter af et nyt og bedre Windows, så ville man hellere til lommerne for at købe den endelige udgave end at skulle vende tilbage til sin slidte og bulede version af styresystemet på computeren.

Under alle omstændigheder var erfaringerne med at omfavne forbrugerne så inderligt til-syneladende gode nok til, at succesen blev gentaget for fulde sejl ved lanceringen af Windows 8 i 2012.

En ny epoke Samtidig indvarslede Microsoft starten på en ny epoke. Nu skulle Windows være et styresystem for alle platforme og skærmstørrelser. Fra den store hjemme-pc med kæmpeskærm, over bærbare pc’er og tablets og helt ned til den lille smartphone.

Det betød et farvel til det traditionelle Skrivebord, som dog i virkeligheden kun var gemt lidt af vejen, og til startknappen, som derimod var helt forsvundet. Smarte fliser, der både kunne reagere på et museklik og en finger på en berøringsfølsom skærm, var den nye grænseflade.

Det ville være synd at sige, at pc-brugerne tog godt imod nyheden. Selv om Windows 8 på fx opstartstid og ydeevne udgjorde et decideret kvantespring, så faldt det ikke i god jord hos pc-brugerne at gemme Skrivebordet væk og fjerne den gode gamle start-knap.

Startknappen vendte tilbage Med den efterfølgende opdatering til Windows 8.1 prøvede Microsoft at redde stumperne, dog uden at høste stormende bifald fra brugernes rækker.

Startknappen var tilbage – men den havde fået en anden funktion, så selve startmenuen kom altså ikke tilbage. Samtidig kunne man nu vælge at sætte et flueben i styresystemets indstillinger, således at pc’en startede op med det velkendte Skrivebord. Microsofts Windows-prædikanter forsøgte sig med et “Halleluja!”, men menigheden sagde ikke “Amen”.

Læs alt om Windows 10

Læs historien om Bill Gates

Måske er du interesseret i ...