win3.1 ny

Gå på opdagelse i Windows 3.1

Et skønt historisk og nostalgisk tilbageblik.

14. oktober 2016 af Mikkel Jacobsen

7-kabale, Hjerterfri, Minestryger og hundredvis af andre spil og programmer. Hvis du er ude efter et nostalgitrip til weekenden, har Archive.org den helt rigtige pakke til dig.

De har samlet en kæmpe bunke spil og programmer til gode gamle Windows 3.1. Det hele kører direkte i din browser, og du skal bare klikke på det grønne Power-logo for at komme i gang.

Dette er et rigtig godt sted at starte. Det giver dig mulighed for at klikke rundt i en ren installation af Windows 3.1 – med introlyd og det hele.

win3.1 desktop

1863 stykker software Herefter kan du gå på opdagelse i det store udvalg. Det er ikke alt, der fungerer perfekt, men det er bare med at prøve sig frem. Du kan ikke ødelægge noget.

Programmerne åbnes direkte i browseren, og når et program er indlæst, skal du klikke på det for at overtage styringen. Din browser vil muligvis spørge, om den skal ”Skjule musemarkøren”. Det skal du svare ja til. Når du er færdig med et program, skal du bare trykke på Escape-tasten for igen at bruge mus og tastatur i din browser som normalt.

Måske er du interesseret i ...