gratis-apps

De 3 mest populære gratisapps

Hvilke apps er lige nu blandt de mest populære til henholdsvis Android og iOS? Få svaret her.

5. april 2016

Vi er vilde med apps på telefoner og tablets, men vi henter bestemt ikke revl og krat. Der er helt bestemte apps, som bliver hentet til de fleste mobile enheder.

I starten af april 2016 er top tre for henholdsvis Android og iOS følgende:

Android 1. Den mest populære app i Google Play er netop nu Facebooks Messenger, der giver dig mulighed for at sende beskeder til din venner på det sociale medie.

2. Nummer to på listen er den danske app MobilePay, hvor du nemt og hurtigt kan overføre penge til bekendte eller betale for dine varer i en butik. Læs vores guide til MobilePay her.

3. Flash Keyboard er netop nu den tredje mest populære gratisapp i Google Play. Der er tale om et tastatur, der understøtter adskillige sprog, humørikoner og masser af mulighed for at gøre dine beskeder mere livlige.

iOS 1. Hos Apple-brugerne er favoritten spillet WordBrain Themes, hvor du på kortest mulig tid skal finde ord i en mosaik af bogstaver. Spillet er et af verdens mest populære til mobile enheder.

2. MobilePay er den næstmest populære app i Apples App Store - præcis som det er tilfældet i Google Play. Den smarte app gør det nemt at overføre penge til andre brugere - når de er tilmeldt tjenesten, skal du blot bruge deres telefonnummer for at overføre beløb i alle størrelser. Læs vores guide til MobilePay her.

3. I App Store bliver tredjepladsen indtaget af appen Snapchat, hvor brugerne kan sende billeder, videoer og beskeder til hinanden. Videoer og billeder vises kun i 1 til 10 sekunder, hvorefter de forsvinder for altid, mens beskeder som udgangspunkt kun kan læses én gang af modtageren.

Måske er du interesseret i ...