Tjek wifi hastighed

Android-ejere kan nu tjekke hastigheden på offentlige netværk, før de vælger at etablere forbindelse til dem.

© Shutterstock

Wi-fi: Tjek hastigheden inden du kobler på trådløst netværk

En ny funktion i den nyeste udgave af Android tillader nu, at du kan tjekke hastigheden på åbne netværk fra telefonen, inden du etablerer forbindelse.

25. januar 2018 af Mathias Alsted Lund Flinck

Trådløse netværk på steder som cafeer og biblioteker slår sjældent hastighedsrekorder. Desværre skal du i dag logge på netværket for at opdage, at det tager ualmindeligt lang tid at indlæse en hjemmeside.

Fremover vil du dog kunne få en ide om, hvor hurtigt det pågældende netværk er, før du etablerer forbindelse - i hvert fald hvis du er Android-bruger.

Med den nyeste opdatering til styresystemet Android Oreo, Android 8.1, kan brugere få at vide, om åbne netværk er Meget hurtigt, Hurtigt, OK eller Langsomt. 

Oplysningerne vil stå samme sted, som du kan se netværkets signalstyrke.

Virker kun på åbne netværk

Den nye funktion vil kun omfatte trådløse netværk, som ikke kræver en adgangskode, da Google ikke vil være i stand til at teste dem. 

Funktionen vil altså primært være nyttig, når du befinder dig ud i bylivet, hvor butikker, busser og toge tilbyder trådløst internet til masserne.

Den nye opdatering, Android Ore 8.1, er allerede blevet rullet ud på de første telefoner, og opdateringen vil løbende blive tilgængelig på Android-telefon over de kommende uger og måneder.

Redaktionen anbefaler: Hav altid en powerbank ved hånden

Med en powerbank løber du aldrig tør for strøm på din mobiltelefon. 

Lige nu får du to numre af Komputer for alle med en powerbank i flot design for kun 59,50 kroner.

Hvis du har svært ved at holde strøm på din mobiltelefon hele dagen igennem, anbefaler vi en powerbank. 

En powerbank er en elektronisk enhed - eller et specielt batteri, som du lader op hjemmefra. Så kan du lade din telefon eller tablet op fra powerbanken, når du har brug for ekstra strøm. 

Lige nu får du to numre af Komputer for alle med en powerbank i flot design for kun 59,50 kroner.

Måske er du interesseret i ...