Android sikkerhedsopdateringer

Flere Android-telefoner lyver om sikkerhedsopdateringer

Et sikkerhedsfirma har opdaget, at flere Android-telefoner ikke har de sikkerhedsopdateringer, som de påstår. Læs her, hvordan du sikrer din mobil.

13. april 2018 af Peter Skovbjerg Jensen

Android-telefoner er længe blevet kritiseret for at være langsomme til at installere nye opdateringer. 

Nu viser det sig, at problemet er større end som så. 

Flere Android-producenter snyder nemlig på vægtskålen, når de siger, at din mobil er fuldt opdateret.

Især mindre mærker snyder

Ifølge forskere hos det tyske firma Security Research Labs, er der flere producenter af Android-telefoner, der aktivt fortæller brugerne, at de seneste sikkerhedsopdateringer er blevet installeret, uden at de rent faktisk er blevet det. 

Det er specielt de mindre telefonmærker, der er tilbøjelige til at snyde på vægtskålen, lyder det.

Det kan være svært selv at finde ud af, om du har de seneste sikkerhedsopdateringer. Derfor har forskerne udgivet en app, der lader dig tjekke, om din telefon har de seneste opdateringer. 

Den kan findes på linket her, eller ved at søge på SnoopSnitch på Google Play.

Din Android-mobil er stadig sikker

Ifølge både Google og forskerne hos Security Research Labs er Android stadig et sikkert system, selv hvis enkelte sikkerhedsopdateringer er blevet misset.

Ved hackerangreb bruger forbryderne nemlig ikke kun enkelte sårbarheder, men en hel række af dem. 

Hvis en enkelt af disse sikkerhedshuller er lukket i en opdatering, ville et angreb derfor fejle. Derfor ville det kræve meget uheld, hvis det skulle være præcis den stribe af sårbarheder, som er blevet misset af sikkerhedsopdateringerne.

> Læs mere om Android-telefoner her

Redaktionen anbefaler: Stor sikkerhedspakke til din pc 

Få en sikker computer med vores sikkerhedspakke bestående af 10 stærke progammer, som er testet af Komputer for alles eksperter. 

Du finder den i Fordelszonen, hvor du som abonnent kan downloade programmerne og udførlige trin-for-trin-guider.

Prøv et nummer af Komputer for alle og fuld adgang til Fordelszonen og mange andre abonnementsfordele for kun 29 kroner. Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...