nyheder/Plextor_StorX_PX-NAS1000L_145.jpg

Nyt netværksdrev fra Plextor

Plextor StorX PX-NAS1000L er en hårdfør netværksharddisk, som koster omkring 2.840 kroner for en hel terabyte.

NAS (Network Attached Storage) er det kedelige akronym for en harddisk, du kan slutte til hjemmenetværket og bruge på alle tilsluttede computere. De to nyeste modeller fra Plextor byder på henholdsvis 500 og 1.000 GB (1 terabyte), hvilket skulle kunne rumme selv den største samling film og feriebilleder. Ellers kan du tilslutte flere USB-harddiske. Der er også mulighed for at gøre en almindelig printer til netværksprinter via harddisken.

For avancerede brugere eller små virksomheder har harddiskene en række sikkerhedsfunktioner som administratorspærring og muligheden for at bruge harddisken som FTP-server. Plextors harddiske er i den dyre ende og har ingen funktioner, vi ikke har set før – men firmaet er kendt for at lave udstyr, der holder. Noget, de selv tror så meget på, at der er to års garanti, hvor Plextor afhenter og bytter en defekt enhed.

Måske er du interesseret i ...