nyheder/xboxe3.jpg

Ny Xbox afsløret

Den nye version af Microsofts spillekonsol Xbox er netop blevet afsløret under stort ståhej på spilmessen E3.

Microsoft har løftet sløret for deres nye spilkonsol - Xbox 360. Det skete til årets store E3-spilmesse i USA. Udover at være noget af en kraftkarl byder den nye Xbox på trådløs gamepad og vil fungere som mediecenter med mulighed for at integrere spil, dvd, musik og film i den smarte spilleboks.

Microsoft sætter brugeren i fokus med den nye Xbox 360, deraf navnet (360 grader). Ud over at tilbyde et væld af online muligheder, såsom at kunne snakke og spille sammen over nettet, er der lagt stor vægt på, at man kan sætte sit personlige præg på programmernes udseende og funktioner.

Der er solgt ca. 20 millioner Xboxe verden over i dag. Microsoft lover at 25-40 nye spiltitler vil være ude til den nye Xbox før udgangen af året, hvor den skal lanceres i Europa. Men konkurrencen bliver hård, Sony har netop annonceret at deres nye PlayStation 3 også er på vej.

På Xbox 360-hjemmesiden kan man se en video af præsentationen fra E3 (kræver Windows Mediaplayer).

Måske er du interesseret i ...