Pepper

Nuttet robot udsolgt på ét minut

Der var rift om robotterne, da den lille, høflige robot, Pepper, blev sat til salg i Japan for nylig.

23. juni 2015

Du skal være hurtigt ude, hvis du vil have fingrene i den talende, menneskelignende robot, Pepper. Det måtte mange japanske kunder sande, da den lille, venlige og hjælpsomme maskine blev sat til salg i lørdags. De første 1.000 eksemplarer blev nemlig solgt på bare ét minut.

Robotten Pepper, der er lavet af det japanske firma Softbank Robotics Corp, er udviklet til at interagere med mennesker, underholde og hjælpe med at finde oplysninger via nettet eller lignende. Den kan genkende følelser og udvikler også selv følelser med tiden.

Selvom Pepper har to hænder, kan den altså hverken tage opvasken eller støvsuge dit gulv, men den kan sikkert hjælpe dig med at finde nogen, der kan.

I Japan koster Pepper 1.600 dollars, cirka 10.500 kroner, og den forventes at komme til det europæiske marked i løbet af næste år.

Måske er du interesseret i ...