To støjsvage mus der ikke forstyrrer

Speedlink og Logitech har lavet to støjsvage mus til dig, der ikke vil genere sidemanden, når du arbejder.

16. januar 2017

Det kan være irriterende at høre på gentagne klik fra musen, når du arbejder. Især for dine omgivelser. Men det kan være slut nu.

Speedlink og Logitech er to producenter af pc-tilbehør, som har lanceret trådløse mus til dig, der ikke vil forstyrre sidemanden.

Billig og dyr udgave

Hvis pengepungen trykker, er Speedlink Calado Silent Mouse muligvis noget for dig. Musen koster bare 149 kroner, og for den lave pris må du give afkald på en smule præcision som det ses i dyrere alternativer.

Har du lidt flere penge at gøre godt med, kan Logitechs nye M330 Silent Plus være interessant. Musen koster 349 kroner og her er præcision og komfort i top.

Til gengæld får du kun tre knapper, og må således undvære sideknapper.

Læs vores anmeldelse af Logitech M330 Silent Plus i Testzonen.

Du kan læse en test af 12 prisstærke hverdagsmus i Komputer for alle nr. 2/2017.

> Læs også: 12 prisstærke hverdagsmus

Måske er du interesseret i ...