nyheder/netbook_145.jpg

Mini-PC-krigen fortsætter i 2009

På rekordtid har mini-PCerne indtaget danskerne og de danske hjem. Næsten ti procent af alle solgte computere er mini-PCer.

Danskerne har taget disse små bærbare computere i mini format til sig. Mange har købt en mini-PCer, eller en netbook som de også kaldes, og salget ser ud til at fortsætte i 2009.

På grund af deres størrelse kan de ikke helt erstatte en traditionel bærbar eller stationær PC, men netop på grund af deres størrelse er de fremragende at tage med rundt overalt, uanset om man arbejder, studerer eller er på rejse.

Ud over at opfylde alle krav om at kunne lave tekstbehandling, regneark, præsentationer, læse og skrive e-post, gå på nettet m.m. er der også plads til at have lidt musik og billeder med sig på farten.

Trendforskere mener, at mini-PCerne netop er blevet populære, fordi flere og flere vil være online hele tiden, og så er miniPCen nem at have med rundt. Med en mini-PC kan du arbejde, sende mails og gemme dokumenter direkte på internettet, eller på hjemmenetværket, og så behøver du jo ingen stor, tung og kraftig bærbar.

Seks mini-PCer blev testet i det netop udkomne tredje nummer af Komputer for alle.

Måske er du interesseret i ...