nyheder/Microsoft_183.jpg

Microsoft lancerer MP3-afspiller

Microsoft tager nu kampen op med Apples iPods. Zune, Microsofts nye musikafspiller, rammer det amerikanske marked inden jul.

Hvis alt går efter planen for Microsoft, vil der ligge mange små, hårde pakker under de amerikanske juletræer i år. Firmaet fremviste i går sit kort i kampen om mp3-markedet, den længe ventede musikafspiller Zune. Det skete - helt tilfældigt - dagen efter, at Apple præsenterede deres nye iPod-modeller.

Zune har en 30 gigabyte harddisk og en tretommers skærm med en opløsning på 320 x 240 pixels. Desuden har musikafspilleren FM-radio og indbygget trådløst netværk. Det er specielt de trådløse muligheder, som adskiller Zune fra de nuværende mp3-afspillere på markedet. Microsoft lover, at musikafspilleren kommer på det amerikanske marked før jul, men det er endnu uklart, hvornår Zune dukker op i på butikshylderne i Europa. Prisen er heller ikke fastsat, men i USA kommer Zune til at koste 299 dollar, cirka 1800 danske kroner.

Måske er du interesseret i ...