Asus_komdk_152012

Test af ASUS Xonar Phoebus

ASUS Xonar Phoebus er ikke billig, men giver betydeligt bedre lyd end bundkortets indbyggede.

3. december 2012

Dette store lydkort giver 7.1 surround, volumenkontrol, tilslutning til headset og andre finesser. ASUS Xonar Phoebus sælges i en stor kasse med strømkabel, HDMI-kabel, drivere og en stor trykt manual. Et stort låg dækker de fleste af kortets elektroniske komponenter. ASUS Xonar Phoebus fungerer med alle tænkelige lydkvaliteter – fra cd-niveau og opefter – der mangler ikke noget her. Kortet skal monteres i et PCIE-stik på bundkortet i en stationær computer. I stil med grafikkort skal det også tilsluttes direkte til computerens strømforsyning.

Denne ekstra tilslutning skyldes dog ikke et ualmindeligt højt strøm forbrug, men derimod at det giver bedre lyd at trække strømmen på denne måde.

Måske er du interesseret i ...