Læs også

Glaskabler

Kabler af glas

jack

Jackstikket sendt til tælling

"Et jackstik? Hvad er det, far"? Sådan vil børn spørge om få år, hvis det står til Apple og Samsung.

22. september 2016 af SNI

Apple leverede et mindre chok ved lanceringen af iPhone 7. Den nyeste smartphone i kongerækken er nemlig uden jackstik til hovedtelefoner. Vil man lytte til musik på sin iPhone må man nu ty til trådløse såkaldte AirPods eller bruge det alsidige lightningkabel. Det sidste indebærer, at man ikke samtidig kan afspille musik og oplade sin telefon.

Siden lanceringen er der flere andre ting, der tyder på, at jackstikket for alvor er på vej ud i kulden. Også Apples bærbare computer, MacBook, kan være uden det kendte stik, når næste udgave kommer. Således spørger Apple i en brugerundersøgelse til kundernes brug af netop jackstikket - et klart tegn på, at firmaet overvejer at droppe stikket.

Og Samsung er på på vej i samme retning. I hvert fald overvejer Sydkoreas teknologigigant også at fjerne jackstikket fra fremtidige produkter. Dermed kan der være affyret et startskud til en duel mellem giganterne om hvilken standard, vi skal benytte i fremtiden. Næppe en duel vi som forbrugere kan være interesserede i, når vi måske snart har brug for at investere i to kabler for at høre vores musik.

> Læs mere om iPhones her

Måske er du interesseret i ...