Intelbilled

Intel vil putte 48 kerner i din smartphone

Fremtidens mobiltelefoner skal have ti gange så mange processor-kerner.

1. november 2012

Intels klogeste hoveder arbejder i øjeblikket på at bringe hele 48 kerner ind i en mobil processor. I dag har de kraftigste mobile processorer fire kerner, men Intel mener at fremtiden ligger i langt højere antal. Idéen bag processoren er, at når ydelsen er fordelt over mange kerner, vil det være nemmere at tilpasse processorforbruget til behovet.

I praksis vil de mange kerner kunne startes op efter behov og fordele sig efter hvor mange processer, der kører på telefonen. De vil derfor ligeledes slukke, når de ikke behøves. Intel mener, at det vil kunne levere fremtidens ydelse, og samtidig være strømbesparende.

Hvor mange år vi skal vente på at få 48 kerner i vores smartphones er endnu uvist, men teknologien vil kunne understøtte mange af de idéer som verdens nørder drømmer om i dag. Intel mener at tidsrammen er indenfor ti år, men de kan ikke komme det nærmere, da projektet stadig er meget nyt.

Måske er du interesseret i ...