geocaching komdk 062011

På skattejagt med geocaching

Frisk luft, motion og en sjov dag med spændende oplevelser i byen eller naturen. Det er ingredienserne i aktiviteten geocaching. Og hvis du har en ganske almindelig GPS kan du også være med.

17. marts 2016

Små GPS-enheder er efterhånden blevet hvermandseje og er i dag indbygget i mobiltelefoner og andre former for elektronik. Men er du egentlig klar over, at du kan bruge den avancerede vejviser til andet end at finde fra én adresse til en anden? Tag for eksempel den lille stifinder med på en moderne skattejagt, hvor koordinater og satellitter erstatter det gode, gamle skattekort på papir, når du skal finde vej.

Geocaching hedder denne form for skattejagt, der efterhånden har bredt sig til det meste af kloden. Med geocaching bruger du hjemmesider på nettet til at finde koordinater på skatte – eller caches, som de hedder på fagsprog – som ligger gemt i nærheden af, hvor du bor, omkring sommerhuset eller måske endda på sommerferiedestinationen. Koordinaterne taster du ind i GPS’en, der så viser vej gennem terrænet til skattens position.

Her kigger vi indenfor i geocaching-verdenen, tjekker udstyret og viser dig, hvordan du kommer ud og nyder naturen med familie og venner. Og hvem ved, måske kan geocaching føre dig helt nye steder hen, som du ellers aldrig ville drømme om at besøge?

Find påskeæg med geocaching Mangler du lidt sjov I påsken, kan du tage på jagt efter caches andre har placeret. Du skal bruge din smartphone og en konto hos Geocaching.com - så kan du gå på jagt i det danske land.

Måske er du interesseret i ...