Garmin-GPSMAP-62s.jpg

Gå på skattejagt og vind

I efterårsferien kan du gå på skattejagt i naturen og få flotte præmier med hjem.

Det såkaldte geocaching er blevet en stor international succes. Hvis du ikke har hørt om det, så går i alt sin enkelthed ud på, at man skal finde geocaches ved hjælp af GPS-koordinater. En geocache er en lille skattekiste med nogle små ting i, som er lagt på et smukt sted. Når man besøger den, kan man tage en af de små ting med hjem, så man kan bekræfte man har været der. De fleste smartphones har i dag indbygget GPS, så næsten alle kan være med.

Idéen bag geocaches er at motivere folk til at opleve verden. Normalt er det små ting uden nogen reel værdi som du kan finde i skattekisterne, og det sjove ligger i jagten, men det vil Spejder Sport og Garmin lave om på i efterårsferien. De placerer 150 skattekister rundt omkring i den danske natur, og i ferien bliver koordinaterne offentliggjort. Hver skat indeholder et gavekort til Spejder Sport og et kodeord. De første får et gavekort med hjem, men med kodeordet kan alle de efterfølgende besøgende deltage i lodtrækningen om Garmin-produkter.

Garmin og Spejder Sport håber, at konkurrencen kan opfordre mange danskere til at komme ud i naturen i deres ferie. Den store skattejagt begynder søndag den 14. oktober 2012, klokken 11.00. Her bliver skattenes GPS-koordinater frigivet på Spejder Sports hjemmeside, som du kan finde et link til i højre side.

Måske er du interesseret i ...