Google

Google med i Tavlepc-krigen

Ny billig tablet fra Google går efter Amazons strube.

29. juni 2012

Siden at Google overtog mobil-producenten Motorola, har vi ventet en tablet (tavle-pc) fra deres side. De fleste havde nok forventet eller håbet på, at søgemaskinegiganten, der også står bag det mobile styresystem Android, ville lave et flagskibsmodel, der kunne tage kampen op mod Apples dominerende iPad. I stedet blev det en lille billigmodel, der ikke er produceret af Motorola men af Taiwanesiske Asus.

I Nexus, som den kommer til at hedde, sidder der en quad-core processor og en grafikchip med hele 12 kerner. Prisen bliver på $200 for en udgave på 16GB, der bliver en direkte konkurrent til Amazons populære billig-tablet Kindle Fire. De journalister, der har haft lejlighed til at prøve den kort ved Googles I/O udviklerkonference, der foregår netop nu, siger da også, at Nexus overgår Kindle Fire, der koster det samme, på alle punkter. Om den kan måle sig med Apples iPad, vil tiden vise, men med sine 7-tommer, max 16 GB og lave pris, er der tale om en mindre enhed på alle måder.

De første udgaver af Nexus med henholdsvis 8 og 16 GB og den nyeste udgave af Android kaldet Jelly Bean vil komme til salg i 2013 – først i USA, Canada og Storbritannien.

Måske er du interesseret i ...