ssd

Giv den bærbare tophastighed

At skifte sin gamle harddisk ud med en SSD, der består af flash-hukommelse, er en klar forbedring af din pc. Det giver ikke kun en hurtigere opstart, men også en længere batteritid på en netbook eller almindelig bærbar.

3. juni 2010

To nye serier af SSD-drev, Reactor-serien og Nova-serien, sendes nu på gaden af amerikanske Corsair Memory. Og mens Reactor-seriens modeller lover en drevkapacitet på henholdsvis 60 GB og 120 GB, en læsehastighed på helt op til 250 megabytes i sekundet og en skrivehastighed på 170 MB/s, er det Nova-serien, der lægger hårdest ud.

Den findes i en version på 64 GB og en på 128 GB. Alle fire modeller har altså en størrelse, hvor man rent faktisk begynder at kunne se et reelt brugsformål med SSD-disken. Og hvor Reactor leverer en læsehastighed på helt op til 270 MB/s og 130 MB/s i skrivehastighed, kan storebroderen præstere hele 190 MB/s i skrivehastighed.

Begge serier nyder samtidig godt af de fordele en SSD-disk normalt kan prale af: ingen støj og lavt strømforbrug. Og da den ingen bevægelige dele har, er den en mere holdbar opbevaringsform, der godt kan tåle de stød og slag, den måtte få på farten.

Måske er du interesseret i ...