Iridium GO

Gå på nettet i regnskoven

Bærbart satellit-netværk giver dig trådløst forbindelse, uanset hvor i verden du befinder dig.

11. februar 2014

Nu kan du tjekke dine mails og surfe på nettet, selvom du står i Amazonas jungle eller på en isflage i Antarktis.

Iridium GO! Hedder den lille dims, der skaffer dig net-forbindelse overalt i verden ved hjælp af en satellitforbindelse. Iridium bruger deres egne satellitter, der er unikke, fordi de dækker hele verden.

Den måler 11,5 gange 8,2 centimeter og vejer omkring 200 gram. Derfor er den ikke større, end at du kan have den i jakkelommen. Når du slår antennen op, skaber den et trådløst netværk i en radius af 30 meter. Derefter kan signalet deles af op til fem telefoner på samme tid.

Hastigheden er dog ikke så høj, omkring 20 kilobits i sekundet. Du skal altså ikke regne med at se film og lytte til musik, men mere de mest basale ting som at ringe, SMS’e og sende mails. For at kompensere for den lave hastighed kan du hente Iridiums eget e-mailprogram til din telefon. Det vil gøre det muligt at sende cirka 20 e-mails i minuttet.

Det forventes, at den lille satellitsender kan købes på Iridiums hjemmeside i løbet af foråret, med et prisskilt på omkring 4300 kr.

Måske er du interesseret i ...