nyheder/photosmart475.jpg

Fotoprinter og album

Med Hewlett-Packards Photosmart 475 får du en transportabel fotoprinter, som kan lagre op til 1000 billeder.

Hewlett-Packard har lanceret en transportabel fotoprinter, som samtidig fungerer som et digitalt fotoalbum. Photosmart 475 har 1,5GB hukommelse, hvorpå du kan lagre op til 1000 billeder. Den medfølgende fjernbetjening gør det nemt at vise de mange lagrede billeder på et almindelig tv.

Fotoprinteren kan udskrive kantløse billeder i størrelserne 10 x 15, 13 x 18 og 10 x 30 centimeter. Kvaliteten bliver op til 4800dpi. Det koster 2,39 kroner inklusiv papir, blæk og moms at udskrive et 10 x 15 centimeter billede.

På den 6,4 centimeter farveskærm får du et nemt overblik, når du skal rotere billeder, ændre lysstyrke eller fjerne røde øjne.

Den vejledende udsalgspris for Photosmart 475 er 1.999 kroner.

Måske er du interesseret i ...