Lenovo Skylight

Første Google-pc'er på vej

De første smartbooks med Googles spritnye styresystem, Google Chrome OS, rammer markedet i løbet af de næste par måneder.

4. november 2010

Flere store pc-producenter sender sidst i november en ny generation mobile computere med Googles nye styresystem, Google Chrome OS, på markedet. Det skriver IT-nyhedsmediet DigiTimes. De nye computere kaldes smartbooks og er en krydsning mellem en netbook og en smartphone.

Google skulle ifølge DigiTime også selv være på vej med deres egen pc med styresystemet, der er indrettet efter, at programmer mv. ligger på internettet. Googles pc bliver produceret af taiwanesiske Inventec og skal sælges via nettet – i første omgang i 60-70.000 eksemplarer. Producenterne Acer og HP lancerer tidligst deres nye maskiner i løbet af december.

Måske er du interesseret i ...