KOM_DK_171201-NR16_C_Udstyr_i_topform_Web

Få dit udstyr i topform

DriverBackup tager backup af dine hardware-drivere. Hvis din pc fungerer, er det en god ide at tage backup, så du altid kan vende tilbage til en computer i topform.

30. oktober 2014

Drivere er små programmer, der sørger for, at Windows kan “tale” sammen med det udstyr, du slutter til pc’en, både internt og eksternt. Til daglig mærker du ikke det store til driverne – tingene fungerer bare. Men hvis der pludselig opstår problemer med fx en printer, kan det let skyldes, at printerens driver ikke er opdateret til den nyeste version.

Og hvordan ruster du dig så mod denne situation? Jo, løsningen er ikke overraskende at sørge for altid at have den seneste version af driverne. Driverne til langt det meste nye udstyr opdateres automatisk som en del af Windows Update. Men har du ældre og måske mere sjældent udstyr, kan du selv blive sat i arbejde med at finde de rigtige drivere og installere dem på pc’en. Det sker enten i Windows eller ved, at du søger på internettet.

I denne artikel viser vi dig ikke bare, hvordan du finder nye drivere. Du får også et godt værktøj til at undgå uheld i processen. Programmet DriverBackup identificerer samtlige drivere på din pc og hjælper dig med at tage backup af dem. På den måde kan du altid vende tilbage til en stabil tilstand, hvis noget går galt. Læs med, når vi gennemgår metoderne, der giver dig velfungerende udstyr til computeren.

Måske er du interesseret i ...