HP kabel

Brandfare i computerkabler

Nu skal du igen tjekke din indkøbte elektronik for overophedningsrisiko. HP tilbagekalder nemlig opladerkabler over hele verden.

29. august 2014

Hvis du har købt en HP eller Compaq-computer mellem september 2010 og til og med juni 2012, kan dit opladerkabel måske bryde i brand. HP har nemlig tilbagekaldt millioner af opladerkabler, fordi flere kunder har oplevet, at kablerne brænder fingre og gulvtæpper.

Tilbagekaldesen gælder også i Danmark, hvor du kan gå ind på HP's hjemmeside og tjekke, om du har en af de berørte opladere. Hvis der står LS-15 på stikket til dit opladerkabel, er der en risiko for, at det er et af de tilbagekaldte kabler. Herefter kan du på hjemmesiden og følge instruktionerne, så du er sikker på, at dit kabel er et af de ramte. Hvis det er, kan du få tilsendt et nyt helt gratis.

Antallet af tilbagetrukne kabler på verdensplan er indtil videre ukendt, men forventes at være meget højt, da der alene i USA er solgt seks millioner af de ramte kabler.

HP’s kabler er blot det seneste eksempel selvantændeligt elektronik. For nyligt havde Apple også problemer med deres opladere, hvilket skabte lange køer hos forhandlere landet rundt, for at få dem byttet.

Måske er du interesseret i ...