nyheder/eduwise140.jpg

Billig bærbar til studerende

Intels nyeste koncept er en bærbar pc til fattige studerende verden over. Projektet skal bringe moderne teknologi ud til de fattigste egne af kloden.

Intel, en af de to førende producenter af processorer, lancerer nu en bærbar pc, der især er tiltænkt lærere og studerende i verdens fattige udviklingslande. Maskinen har fået kodenavnet Eduwise, og vil koste 400 amerikanske dollar, cirka 2400 kroner.

Koncept-pcen skal kunne benytte Windows eller Linux som styresystem. Den er udstyret med en syv tommer stor skærm, og har ifølge Intel et energiforbrug på 10 pct. af en almindelig bærbar pc.

Eduwise er en del af de milliarder dollar, som Intel vil investere i udviklingslande de næste fem år. Formålet er, at fremme bruge af computere i skoler, cafeer og andre offentlige steder. De første maskiner ventes til salg i 2007.

Forleden annoncerede Microsoft, at selskabet vil lancere en særlig billig-version af Windows i en række afrikanske lande, hvor prisen på en Windows XP-pakke ofte koster en årsløn.

Måske er du interesseret i ...