nyheder/32gbflash.jpg

32 GB flashdisk til pc

I sin næste bærbare pc bytter Samsung harddisken ud med en 32 GB flashdisk

23. marts 2006

Når det gælder lagermedier til pc'er, dominerer harddisken fortsat, men nu vil Samsung lancere en bærbar pc, hvor harddisken er erstattet af en flashdisk. Flashdisken bliver på 1,8 tommer, (samme fysiske størrelse som Toshiba-harddisken i en iPod), og vil kunne indeholde op til 32 GB data.

I forhold til en harddisk er en flashdisk dobbelt så hurtig til at skrive og læse data. Da den modsat harddisken ikke har nogen bevægelige dele, har en flashdisk også længere levetid og et meget lavere støjniveau. Desuden bruger en flashdisk meget mindre strøm: Ifølge Samsung vil deres bud have et strømforbrug, som ligger på kun fem procent af gængse harddiske.

Eneste men ved flashdisken er prisen. De 32 GB kommer til at koste mellem 4500 og 6000 kroner. En 300 GB almindelig harddisk koster i dag lige under 1000 kroner.

Måske er du interesseret i ...